Menu

Om os

Historie

DESIGN PROFESSIONEL AMBA - det tidligere Design Frisørerne. Selskabet blev stiftet som et andelsselskab tilbage i 1981, hvor en række fremsynede frisørmestre fra Jylland og Fyn fik ideen til at stifte frisørmestrenes eget frisørselskab. Filosofien bag stiftelsen var bl.a. at tilbyde alle medlemmer professionelle produkter til en lavere pris og med bedre avance, mindre lagerbinding, samtidigt med at virksomheden skulle kunne tilbyde medlemmerne og deres ansatte frisørkurser, for at sikre den bedste uddannelsesplatform for alle.

Der er løbet meget vand i åen siden da, og i dag er selskabet åbent for alle. Så hvad enten man som frisørmester søger en hovedleverandør eller en leverandør af enkelte produkter, så kan man frit vælge. Det vil sige, at du kan købe produkter hos os som i alle andre frisørselskaber uden nogen form for bindinger. For de der gerne vil have det mest mulige ud af AMBA’et kan vi tilbyde, at blive andelshaver. Et andelsbevis – der kun koster ca. kr. 4600 efter fradrag (én gang)- giver medlemmet ret til andel i reservefonden (bl.a. afdrag på bygninger, lagerbeholdning), bonus og medbestemmelse i virksomhedens forretningsgang.

Hvorfor DESIGN ”PROFESSIONEL”!? Mest fordi, at selskabet er stiftet af de professionelle og for de professionelle, og vores hovedaktiviteter ligger hos dem. Vi – som selskab – arbejder for at frisørmestrene skal få mest ud af deres frisørvirksomhed uden at de skal gå på kompromis med kvaliteten eller service. Derforuden har vi også udviklet et undervisningskoncept, der målrettet intensiverer undervisningen for alle medarbejderne på salonen og sætter efteruddannelsen i system, så frisørerne bliver dygtigere og mere kompetente rent fagligt.

Det er særdeles vigtigt for os, at selskabets leverandører hjælper os med at holde produkterne og de brands vi har, ”professionelle”. Det vil sige, så frisørerne kan sælge produkter, der er forbeholdt dem og ikke sælges i lokale supermarkeder og via diverse produkthjemmesider. For os er din succes vigtigere end noget andet…

Kontaktinformation

Design Professionel                                                                                                                                                                              PRESSE/REPRO

Sintrupvej 25B

8220 Brabrand

+45 8624 9055

PERSONDATA GDPR